tirsdag den 26. februar 2013

Mazarintærte med brombær

Jeg har tidligere blogget om mazarintærte, I ved den som i



Siden har jeg lavet den i en hindbær version (endnu mere lækker) og i en brombær version som på billedet. Jeg foretrækker en bær version fremfor en frugt version

Hvor om alting er: Har du ikke bagt den endnu, er du virkelig gået glip af noget!

Du finder opskriften her

lørdag den 23. februar 2013

Hindbærsnitter med hindbæressens

Hindbærsnitter er en af Sarah's favoritter
Den anden dag ville hun gerne have en hos bageren. Men jeg nægtede simpelthen at give 13,50 kr for en lille tør hundbærsnitte, når nu jeg ved, at jeg selv kan lave den så meget bedre for ingen penge. Derfor lovede jeg Sarah, at vi ville lave hindbærsnitter, når vi kom hjem


Efter min smag må hindbærsnitter gerne være tykke og de er rigtig gode, hvis de har stået tildækket på køl natten over


Jeg har tilsat hindbæressens fra Dr. Oetker til glasuren. Det giver den en fin sart lyserød farve og snitterne kommer til at smage lidt mere af hindbær

Opskrift på hindbærsnitter
4 dl mel
1 tsk bagepulver
125 g smør
3/4 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
1/2 dl vand

Hindbærsyltetøj

Pyntet med glasur tilsat hindbæressens fra Dr. Oetker, pink sprinkles samt hvide/røde/pink hjerter fra Wilton

1. Rør mel og bagepulver sammen
2. Findel det stuevarme smør i blandingen
3. Tilsæt sukker og vaniljesukker
4. Vandet tilsættes og dejen arbejdes godt sammen
5. Dejen deles i to lige store dele. Hver del rulles ud for sig
6. Der smørres hindbærsyltetøj på den ene del og den anden del vendes over. Kanterne presses sammen med en gaffel

TIP: Når jeg ruller dejen ud, gør jeg det mellem to stykker bagepapir, så går dejen ikke i stykker eller hænger ved

Bages ved 200 gr i ca 20 min

torsdag den 21. februar 2013

Energibar med chokolade, nødder og tørret frugt

ENERGIBAR

Ja, det behøver jeg ikke ;-) Måske lidt færre projekter vil hjælpe?!
Derfor har jeg lavet disse til min mand, som gerne vil anbefale dem


Opskriften har jeg fået af en kollega

Opskrift på energibar ca 20 stk
5 dl 5-kornsflager eller havregryn
1 dl hakkede nødder (jeg brugte en nøddemix)
1 1/2 spsk olie
1 dl brun farin
5 spsk flydende honning
1 tsk vaniljesukker
4 spsk hakket mørkt chokolade
1 1/2 dl soltørrende abrikoser i tern og rosiner

1. Tænd ovnen på 200 gr
2. 5-kornsflager/havregryn, hakkede nødder og olie blandes godt i en skål
3. Blandingen spredes ud på et bagepapir og bages i ovnen i 8-10 min.
4. Blandingen køler af og ovnen indstilles til 175 gr
5. Farin og honning smeltes i en gryde
6. Gryden tages af varmen. Vaniljesukker og chokolade røres i
7. Blandingen afkøles i 5 min.
8. De bagte flager/havregryn og nødder tilsættes chokoladeblandingen sammen med de tørrede abrikoser og rosiner. Ælt det sammen med fingrene
9. Blandingen kommes i et smurt, lille ildfast fad og trykkes ned med fingrene
10. Bages ved 175 gr i 10-12 min.
11. Skal afkøle i formen ca 10 min., hvorefter den kan vendes ud og deles i mindre stykker
12. Skal opbevares i en lufttæt beholder

Lækre amerikanske cookies med chokolade

Okay! Har så fundet endnu en opskrift, der skriger på at blive delt ud i kageverdenen



Jeg vil dog advare imod dens yderst vanedannende smag og ja - jeg taler af personlig erfaring ;-)
Crunchy i kanten, lidt hård når du sætter tænderne i, men dejlig blød indeni og smagen.....er skøn
Du kan variere med den chokolade, som du foretrækker eller blande lidt nødder i


Opskrift på cookies ca 16 stk.
260 g mel
1/2 tsk natron
140 g smør
115 g sukker
90 g brun farin
2 tsk vaniljeessens
1 tsk salt
1 æggeblomme
1 æg
3 dl hakket chokolade

1. Mel og natron blandes i en skål og sættes til side
2. 100 g smør smeltes i en gryde. Når smørret er smeltet, holdes det på varmen yderligere 1-3 min., indtil det har en nøddeagtig aroma
3. Smørret hældes i en skål. De resterende 40 g smør tilsættes. Rør rundt indtil smørret er smeltet
4. Tilsæt sukker, farin, salt og vaniljeessens. Pisk godt
5. Æg og æggeblomme tilsættes. Pisk indtil det hele er blandet godt sammen og der ikke er sukkerklumper
6. Lad blandingen stå 3 min., rør herefter i 30 sek. Dette gentages 2 gange mere, indtil blandingen er tyk, blank og glat
7. Mel og natron blandes i. Rør ikke for længe, det skal kun lige blandes sammen
8. Bland forsigtigt chokoladen i
9. Fordel kagerne på to bagepapir med 8 på hver. Jeg synes, at det nemmest, at forme kagerne med fingrene
10. Kagerne bages i 10-14 min. ved 190 gr, til de er let gyldne i kanterne og let hævede. Hold godt øje med dem, da de bliver hårde, hvis de bliver bagt for meget
11. Kagerne køles af på en bagerist

onsdag den 13. februar 2013

Jasmin Amanda sommerfuglelarve

Denne kage er til en tidligere kollega's datter i anledning af hendes 18 års fødselsdag

Det er ingen hemmelighed, at den er inspireret af Pia Marianne's kage, som hun vandt en 1. præmie for til Sjællands Cake Show. Den var så vidunderlig, at jeg måtte lave noget ligende


Jeg er vild med farverne på blomsterne


Og sommerfuglelarven??? Ja, det kommer sig af den lille historie, som Jasmin Amanda's mor fortalte: Jasmin Amanda blev døbt som teenager og da præsten spurgte, hvad er barnets navn? Så svarede pigen selv højt og tydeligt: Jasmin Amanda Sommerfuglelarve! ;-)




Kagen består af 3 lyse lagkagebunde, et lag straciatella mousse og et lag bananmousse. Den er smurt op med 1:1 chokolade ganache og pynten er lavet i fondant (Wilton) og gumpaste (Fundarific)

Opskrift på bananmousse
skal helst laves en dag i forvejen

4 blade husblas
4 past æggeblommer
100 g sukker
4 modne bananer
saft fra en citron
2 past æggehvider
1 tsk bananessens

1. Læg husblaasen i blød i koldt vand 20-30 min
2. Æggeblommer og sukker piskes
3. Bananerne moses med en gaffel og blandes med citronsaften
4. Vandet krammes ud af husblassen og den smeltes over vandbad, hvorefter den afkøles let
5. 1 spsk af bananblandingen røres rundt i husblassen, hvorefter denne røres i den resterende bananblanding
6. Bananessens røres i
7. Æggehviderne piskes stive og vendes i blandingen
8. Stilles på køl natten over eller minimun nogle timer til den er fast

mandag den 11. februar 2013

Lækre fastelavnsboller

I går bagte jeg fastelavnsboller.....
Jeg havde lovet at tage med på arbejdet i dag, men her til morgen var de alle væk ;-)


Jeg har brugt den samme opskrift, som jeg brugte sidste år. Hvorfor lave om på noget, når det fungerer og smager fantastik?

Hvid glasur = bagefast creme fra Dr. Oetker samt remonce
Lyserød glasur = remonce
Chokolade glasur = remonce og chokolade knapper indeni

Opskriften er fra Claus Meyer og jeg gentager den gerne


Fastelavnsboller med creme, remonce (marcipan) og chokolade/marmelade 12 stk

Dej:
250 g mel
75 g smør
25 g gær
1 dl mælk
1 æg
lidt salt
15 g sukker

Creme:
Korn fra en 1/2 vaniljestang
1 æg
15 g sukker
2 spsk maizena
2 1/2 dl mælk

Remonce:
100 g sukker
100 g marcipan
100 g smør

Chokolade til fyld og overtræk

Dej:
Gæren opløses i mælken
Mel og smør blandes i en skål
Ægget pisket med salt og sukker. Mælken tilsættes
Mel- og mælkeblandingen æltes godt sammen
Dejen dækkes med et viskestykke og sættes til hævning i en time

Creme:
Kornene skrabes ud af vaniljestangen og piskes sammen med æg, sukker og maizena
Mælken varmes til lige under kogepunktet og blandes med æggeblandingen
Blandingen hældes tilbage i gryden og opvarmes under piskning, til cremen bliver tyk. Lad cremen afkøle

Remonce:
Sukker og marcipan blandes. Smørret tilsættes og røres helt ud i massen. Pas på ikke at røre for længe, da den så vil blive for flydende, når du bager bollerne

Dejen æltes hurtigt igennen og udrulles i 12 kvadrater, ca 1/2 cm tyk
I centrum af hver kvadrat lægges en spsk remounce, en spsk creme og lidt hakket chokolade
Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dem sammen. Klem samlingerne sammen, så fyldes ikke løber ud under bagningen
Boller vendes, så samlingen vender ned og hæves til dobbelt størrelse på en bageplade

Pensel bollerne med vand og bag dem ved 200 gr i 15 min, til de er smukt gyldne

Når de kommer ud af ovenen kan der kommet lidt hakket chokolade på eller pynt med glasur, når de er kølet af

onsdag den 6. februar 2013

Få pladser tilbage til Debbie Brown i DK

Så er der ikke længe til, at foråret banker på og i maj kommer Debbie Brown til Danmark for at undervise i 3 dage med modelleringer fra hendes seneste bog "BABY Cakes". Debbie er en succesrig kagedekoratør og Storbritanniens bedst sælgende forfatter af kagebøger. Hendes speciale er kage skulptur og modellering. Udover hun underviser, er hun også dommer ved cake shows og konkurrencer


Kurserne er alle modelleringer over kager fra Debbie's nyeste bog "BABY Cakes"

Lørdag d. 18/5 2013 kl. 10-17
"KITTENS"

Lær at modellere en af disse bedårende killinger
Søndag d. 19/5 kl. 10-17
CRYING BABIES - ALLE PLADSER ER BOOKET

Lær at modellere disse smukke grædende babyer og deres ansigtsudtryk
Mandag d. 20/5 (2. pinsedag) kl. 10-17
BEARS

Lær at lave en af disse kære bamser
Prisen er 1.650 kr. pr. kursus. I prisen er inkluderet en let frokost + vand samt kaffe/the og kage/frugt til eftermiddag
Inden kurset's start vil der blive fremsendt en materialeliste til det pågældende kursus

Der er begrænset antal pladser pr kursus
Skriv en mail til kagemums@gmail.com med dit navn, telefonnr. og hvilket/hvilke kursus du ønsker. Tilmeldingen er bindende og der skal indbetales depositum på 500 kr. pr. kursus umiddelbart efter tilmelding. Kontonr vil blive sendt sammen med bekræftigelse. Restbeløbet skal indbetales senest 15/3 2013

Alle kurser afholdes i Specialkøbmandens kursuslokale i Rødovre (H J Holst Vej 14, 2610 Rødovre). Specialkøbmanden har venligst sponsoreret deres lokale, så deltagerprisen holdes nede

søndag den 3. februar 2013

Lækker pære-mazarintærte

Den er skøn, altså virkelig lækker, som i "hold fingrene væk, den er min" og "det er ikke sidste gang, jeg har bagt den"


Den smager skønt af mazarin/marcipan og er fantastisk sammen med is

Opskrift på pære-mazarintærte, hvor du kan skifte pærerne ud med æbler, blommer eller bær

Mørdej:
300 g mel
200 g smør
125 g flormelis
2 æggeblommer

Mazarinmasse:
175 g blødt smør
200 g marcipan
150 g sukker
2 æg stuetemp
50 g mandelmel
1 tsk mandelessens

2-3 pærer

1. Smørret smuldres i melet med fingrene
2. Flormelis og æggeblommer tilsættes og dejen æltes hurtigt sammen
3. kom film over mørdejen og sæt den koldt i 30 min.

4. Tænd ovnen på 180 gr
5. Rul mørdejen ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca 1/2 cm. Ved at rulle dejen ud mellem 2 stykker bagepapir, er den nem at flytte og går ikke i stykker elller hænger fast i kagerullen
6. Mørdejen vendes ud i et smurt tærtefad og bund og sider trykkes let ned. Rul med kagerullen hen over den øverste kant og fjern det overskydende dej. Herved fås en pæn kant
7. Forbag bunden 12-15 min. ved 180 gr, til den er let gylden
8. Lad bunden afkøle

9. Smør, marcipan og sukker piskes sammen
10. Æggene tilsættes
11. tilsidst vendes mandelmelet og mandelessensen i massen
12. Masse fordeles over bunden

13. Pærerne skæres i skiver og fordeles i et pænt mønster ovenpå massen

14. Bages i ca 1 time ved 180 gr. til massen er gennembagt