torsdag den 29. november 2012

Krydrede æblemuffins

Disse æblemuffins er helt sikkert et godt bud på smagen af jul. Bagte æblestykker i en luftig dej med kanelsukker - lyder det ikke som jul? 


De smager vidunderligt både lune som afkølede og sammen med is/soft ice eller creme fraiche ville de sagtens kunne bruges som en dessert til en jule-hygge-spise-ting


Opskriften har jeg fundet på bagsiden af en pakke muffinsforme. Faktisk fik jeg først øje på opskriften, idet jeg var ved at smide emballagen ud. Jeg blev fanget af opskriften og nu får du den, så du også kan bage disse skønne muffins

Opskrift på krydrede æblemuffins ca 12 stk

250 g mel
100 g sukker
4 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 tsk stødt kanel

50 g smeltet smør
2 dl mælk
1 æg

2-3 æbler

Drys:
2 spsk sukker
1/2 tsk stødt kanel

1. Tænd ovnen på 200 gr
2. Mel, sukker, bagepulver, kanel og salt blandes i en skål
3. I en anden skål piskes smeltet smør, æg og mælk sammen og røres i de tørre ingredienser
4. Æblerne skrælles. Kernehusene fjernes og æblerne skæres i tern og vendes i dejen
5. Dejen fordeles i 12 forme
6. Drys med sukker blandet med kanel
7. Bages i ca 20 min ved 200 gr


søndag den 25. november 2012

Peberkager inspiration

Så er det snart JUL

Jeg elsker julen med de tændte stearinlys, hygge, pynten, gaver, spænding og forventning og hvis vi er heldige: et smukt vinter-hvidt-landskab

og peberkager....

Jeg har ikke selv fået bagt endnu, men skal da helt klart have lavet lidt forskelligt

Her er lidt inspiration til julens peberkager 


GOD SØNDAG :-)

torsdag den 22. november 2012

Mit næste projekt

Det er altså lidt svært at komme i gang igen efter Birmingham

Måske fordi jeg så længe har arbejdet koncentreret med de to kager og der ligesom opstår et kage-tomrum nu???! Den næste konkurrence jeg skal deltage i er Sjælland Cake Show til januar. Jeg deltager i bryllupskage kategorien. Egentlig havde jeg besluttet mig for udelukkende at deltage i konkurrencer med professionelle dommere, men jeg synes, at dette danske initativ skal støttes. Du kan læse mere om showet her


Dette er min skitse - den blive garanteret lavet om undervejs ;-)

tirsdag den 20. november 2012

Chokolade-banan marmor-cupcakes

Endnu en opskrift fra Cupcake Heaven. Jeg ved godt, at jeg ikke har fået lavet en anmeldelse af bladet endnu, men jeg har efterhånden bagt en del af opskrifterne derfra og det er vel den bedste anmeldelse, man kan få?! Så har du ikke købt bladet endnu, som er udkommet på dansk, synes jeg, at du skulle gøre det :-)


Denne gang er det marmor cupcakes, jeg er faldet for. I bladet er det en chokolade-appelsin opskrift, men da det var en pludselig indskydselse og jeg ikke havde appelsiner i huset, blev det til chokolade-banan. Og netop chokolade-banan kombinationen er en af mine favoritter - det smager fantastisk!

Opskrift på chokolade-banan marmor-cupcakes 18 stk
200 g mørk chokolade (jeg brugte Callebaut)
160 g smeltet usaltet smør
2 sammenpiskede æg
3,5 dl banan yoghurt
1 most banan
500 g mel
2 spsk bagepulver
300 g sukker
1. Tænd ovnen på 180 gr
2. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen og stil den til side
3. Smør, æg, yoghurt og banan røres sammen i en skål
4. Tilsæt sukker
5. Mel og bagepulver sigtes ned i blandingen
6. Formene fyldes halvt op med dejen
7. Den smeltede chokolade hældes over
8. Den resterende dej fordeles. Du har nu forme med dej, chokolade og dej
9. Med en tandstik laver du marmoreringen i dejen ved at køre den forsigtigt rundt, så dej og chokoladen blandes
10. Kagerne bages midt i ovnen ca 25 min


fredag den 16. november 2012

Birmingham Part 3 Shopping

Intet cake show uden shopping ;-) Der er sååå mange fristende boder på showet, hvor sælgerne gerne demonstrerer og det er så nemt at blive fristet.... Også så er det jo til nogle andre priser end vi er vant til på det danske marked. Så igen i år var kufferten stoppet, da jeg drog hjemad - skønt!


Impressions shets til at lave mønster på kager, en silikone mould til at lave en kant med marguritter, silikone mould samt hård plast mould til at lave blonder. Og så trængte min sugar gun og foam pad altså til at blive udskiftet


Jeg købte dette malesæt, så jeg forhåbentlig kan lære at male de smukke blomster på kager og cupcakes. Blomsten til højre er malet på et icing shet af en dame, som demonstrede teknikken. Det er en pæon og det tog hende 3 minutter at lave den!


Et must til sukkerblomster: tape, stamens, wire samt holdere, som blomsterne skal stå i nede i kagen


Ny gum paste fra fondarific. Den smager godt, så jeg glæder mig til at afprøve den. To pakker fondant fra A Piece Of Cake, som Alan Dunn bruger til sine blomster


Pulver farver............... Jeg bruger ofte pulverfarver fremfor pastafarver


Bling, bling og bånd

tirsdag den 13. november 2012

Birmingham Part 2 Kagerne

Så er de her: billederne af kager fra Birmingham Cake Show. Der er 500 kager med i konkurrencerne og dette er mine favoritter. Det er fantastik at gå rundt og se, hvordan andre er blevet inspireret indenfor en bestemt kategori og beundre de forskellige teknikker. Jeg har da også fået et par ide'er til kommende kager derovre


Denne kage er lavet af Carmen Gesto, som jeg boede med i Birmingham. Kagen er lavet over et spansk tema med flamingodansere, kanstanjetter, skønne blomster og mosaik af Gaudi. Carmen vandt sølv for denne flotte kage



Jeg er vild med denne kage, som er bygget op som Snehvide. Smukt æble i midten


Bryllupskage hvor der er brugt crimper. Enkel og elegant


Sjov bryllupskage, som Mr. Frankenstein ikke har kunne holde fingrene fra


Maritim inspireret bryllupskage


Et af mine favorit design. Enkelt og smukt!


Bryllupskage i mosaik og maaaange etager


Bryllupskage i den mere romatiske stil


Et flot bud på en virkelig anderledes bryllupskage i punk stil


Smuk kage med sommerfugl/insekt tema. Skønne farver og fantastisk malearbejde!




En anderledes teknik og materialevalg. Der stod, at den var i ren buttercream, men jeg synes nu, at det ligner gelantine, hvor der er sprøjtet blomster/felter med sort RI og efterfølgende malet. Så skøn




Skøn kage med den onde stedmor og de syv små dværge fra Snehvide. Den er fantastisk i sine detaljer og i ansigtudtrykkene



Og her er der så en, der mestrer sprøjteteknik med RI. Hjertet er lavet med gitre i adskillelige lag


Fra kategorien med cupcakes


Min favorit i cupcakes kategorien. Et spejl (uden glas) hvor de 6 cupcakes spejler hinanden i hvide på den ene side og metalliske farver på den anden side. En genial ide




Smuk japansk figur


En yndefuld danserinde


Skønne fe'er i lilla




Smukt malearbejde


Og endnu en der har styr på sin maleteknik. Kunstneren havde en stand på showet og jeg har investeret i et sæt, så jeg kan lære at male disse skønne blomster


Så livagtig!


Teknik hvor hvert enkelt hår er lavet individuelt!!!!



Super heros


Er han ikke skøn?


De ældre engelske damer kan altså bare lave blomster


Nedenstående er fra kategorien "Sko og tasker"





BEST IN SHOW


Håber du har nydt billeder og måske fået ny inspiration

Næste indlæg løfter sløret for mine indkøb på showet, så følg med hvis du er vild med kage udstyr :-)