søndag den 29. april 2012

Lotus blomst

Jeg har lavet denne lotus blomst, da jeg fandt et billede på google af den naturlige blomst, som bare var så fin, at det måtte jeg prøve at lave i gum paste



Kronbladene (hedder de det?) er lavet med en rosenbladsudstikker, der blot er vendt omvendt. Det store grønne blad er skåret i fri hånd

Jeg har googlet lotusblomsten og har fundet:

At Lotus blomsten er en egyptisk eller indisk vandplante af åkandefamilien, som er hellig i de to lande (Indien og Egypten)
Den er blevet brugt meget indenfor åndsvidenskaben og symboliserer iflg buddismen:

det uendelige potentiale, signalerer ændringer/transformation og nye begyndelser

SMUKT!

onsdag den 25. april 2012

Kage inspiration

I aften skal jeg sidde i sofaen med benene oppe og læse disse magasiner, som er kommet i dag


I morgen aften skal jeg på chokolade kursus hos Aalborg Chokoladen, hvor vi skal spise lave en masse lækkert chokolade og selvfølgelig bliver I ikke snydt for billeder og beskrivelser......

HA EN GOD AFTEN :-)

tirsdag den 24. april 2012

Trommekage

Tingelingelater, tinsoldater
blymatroser, bum bum bum


Jeg har lavet denne trommekage
Trommestikkene er lavet af fondant og dustet med brun pulverfarve
Selve trommen er betrukket med fondant, farvet med sølv (silver grey) pulverfarve blandet op med klar alkohol. Trommeskindet er ridset med en kniv og dustet let med brun pulverfarve

Kagen består af lyse lagkagebunde med tre lag fyld: hindbærmousse, chokolademousse og appelsinmousse. Opskriften på hindbærmousse finder du her og opskriften på chokolademousse her

Opskrift på appelsin mousse

4 husblas
1/2 L fløde
1 tsk vaniljesukker
1 1/2 dl appelsinsaft
1-2 tsk revet økologisk eller ubehandlet appelsinskal
2 bæger past æggehvider
50 g sukker
1 spsk citronsaft

Fyld en skål med koldt vand og læg husblassen deri i 20-30 min.

Vaniljesukker kommes i fløden og det piskes stift. Vend appelsinsaft og appelsinskal deri. Sættes på køl til det næsten er stivnet

Past. æggehvider og sukker piskes luftigt

Tag husblassen op af vandet og pres vandet fra. Smalt husblassen sammen med citronsaften over vandbad. Lad det afkøle lidt

2 spsk appelsinflødeskum røres i den smeltede husblas. Det vendes i den øvrige appelsinflødeskum. Tilsidst vendes æggehviderne i appelsinflødeskummet

Sættes på køl min. nogle timer og gerne indtil næste dag

fredag den 20. april 2012

Blomster i gumpaste

Jeg er glad for blomster. De er smukke, forskellige, dufter dejligt og gør en glad :-)
Sukkerblomster smager godt!

Jeg kan blive ved og ved med at sidde og lave sukkerblomster og tiden flyver afsted
Her et nogle billeder af mine seneste blomster



En ny udgave af hortensia


To rød/orange ranunkler


En dejlig blomstrende pæon

Jeg arbejder lige nu på en tutorial på pæonen og den kommer i et indlæg snarest

onsdag den 18. april 2012

Baby i bad - cupcake

Jeg er faldet for denne søde modellering. Designet er sjovt og at det er en cupcake, gør det anderledes



En ting er at lave en enkelt, meeeen hvis der skulle laves 20-30 stykker, så ville det være et projekt, der kommer til at tage sin tid - altså har jeg lavet en enkelt. Til gengæld har jeg taget billeder undervejs og lavet en tutorial :-)


Du skal bruge:

Fondant
En cupcake, hvor toppen er skåret af, så den har en plan overflade
Rolling pin
Rolling pin med træstruktur
Kagetusch i sort og brun
Pensel
Flower/leaf shaper
Ball tool
Rund ring med diameter svarende til cupcaken
Spids saks
Tandstik
Rund tyl
To små ovale udstikkere
Lille hjerte plunger
Multi Ribbon Tool
Piping gel
Pastafarve Royal Blue, Brown og Creamy Peach fra Wilton
Pulverfarve Ivory Shimmer og Silver Grey fra EdAble Art samt Coral
Klar alkohol


Du triller en stor kugle af fondant tilsat lidt Creamy Peach (hudfarve) 
Med en oval udstikker laves munden


Med enden af en rund tyl laves smilehuller


Du triller dernæst to ens små kugler til ører. Fordybningen i øret laves med den lille kugle på en ball tool. Du limer ørene fast med past. æggehvider eller vand


Du udstikker to øjne i hvid fondant med en lille oval cutter og tegner øjne med den sorte kagetusch samt øjenvipper og øjenbryn


Du triller en lille rund kugle i hudfarvet fondant til næse og limer denne på
Med en tandstik kan du markere næseborene


Du får liv i ansigtet ved at duste med coral på kinderne. Pas på at du ikke får for meget farve på
Med en brun kagetusch tegnes lidt fregner


Du ruller en tynd pølse af brun fondant. Den vikler du om en tandstik, lader den tørre lidt. Fjerner tandstikken og limer den lille hårtot på


Til sløjfe kan du bruge en lille rest fondant
Du udstikker to små hjerter med din hjerte plunger og klistrer disse sammen
Du triller en lille kugle og limer den på, hvor hjerterne mødes
Sløjfen limes på ved hårtotten

Og ansigtet er nu færdigt!


Du tager din cupcake, som du har skåret plan og udstikker en cirkel i fondant, som passer i diameter til din cupcake (fondanten behøver ikke at være blå, du kan også bruge hvid)
Du farver din piping gel med den blå pastafarve


Piping gel fordeles på cupcaken


Du skal nu lave "træet" til baljen
Du ruller din brune fondant ud, pas på den ikke bliver for tynd
Dernæst præger du mønster i den med din rolling pin med træstruktur
Lad det ligge og lufttørre lidt
MEd din Multi Ribbon Tool (eller en kniv) skærer du dit træ i den ønskede bredde og højde. Dine stykker af træ skal være lidt smallere forneden end foroven


Træet limes på


Baby ansigtet placeres i træbaljen
Til hænderne triller du to en kugler i hudfarvet fondant. Du triller den let dråbeformet og trykker dem let flade. Dernæst klipper du fingrene med en lille spids saks og ruller forsigtigt hver fondantfinger imellem dine egne fingre, så de bliver runde. Hænderne limes på


Båndet rundt om træbaljen laves i hvid fondant med Multi Ribbon Tool (eller en kniv) og limes på
Jeg har dernæst malet det i sølvfarve med Silver Grey tilsat (meget) lidt klar alkohol


Til sidst trilles små kugler i hvid fondant til sæbebobler
Jeg trillede dem efterfølgende i Ivory Shimmer, hvorved de fik en perlemor effekt
"Sæbeboblere" limes på

Og vola



GOD FORNØJELSE

lørdag den 14. april 2012

Bamse, kylling og ælling

Jeg har som barn set bamse (ja og dengang var det Pernille og Aske. De boede i et hvidt rum....), mine børn ser bamse, kylling og ælling og vi kan grine af det sammen..... De er da søde, grove og lidt dumme - men jeg kan lide dem. Jeg har længe ledt efter en anledning til at lave en kage med de kære 3 på og nu viste anledningen sig :-)

Her er min bamse, kylling og ælling kage


De hygger sig hver i sær med deres ynglings ting i det skønne forårsvejr


Et billede taget lidt tættere på og fra siden


Ælling med sin røde bold i det våde element - rap rap


Kylling med sine blomster - tihvertifald (ups lidt uskarpt)


Og bamse med honning - nam namme nam

Kagen består af 2 lyse og en kakaobund. Fyldet er chokolade mousse og vanilje mousse

Opskriften på bunde, finder du her

Opskrift på chokolade mousse
400 g chokolade
1/2 L fløde

Chokoladen smeltes i mikroovn eller over vandbad og står på bordet til afkøling
Fløden piskes til skum og blandes med den afkølede chokolade og den er klar til brug

Opskrift på vanilje mousse
1 vaniljestang
2,5 dl sødmælk
25 g sukker
2 past æggeblommer
1 spsk maizena
4 husblas
4 dl fløde

Kom koldt vand i en skål og læg husblassen deri i 20 min
Kornene skabes ud af vaniljestangen og kommes i en gryde sammen med mælk, sukker, æggeblommer og maizenamel. Pisk ingredienserne godt sammen og lad blandingen koge i 4-5 minutter. Du kan evt koge den tomme vaniljestang med, husk blot at tage den op igen
Vrid husblassen for vand og kom den op i den varme creme, rør rundt indtil husblassen er smeltet og fordelt i cremen
Stil cremen til let afkøling
Pisk fløden til skum og bland den let med cremen
Stil cremen i køleskabet til afkøling


fredag den 13. april 2012

Fugleburskage

Dette fuglebur lavede jeg til påskens easter cake and sweets table. Jeg blev betaget af det's blå farve, de grønne stængler, der snor sig op og hen af buret samt de små skønne blomster



Buret er bygget op nederst af to cake dummies oven på hinanden. Det er kun den øverste del, kuplen, der er kage - mudcake med 1:1 chokolade ganache (2,5 dl fløde og 250 g chokolade)

torsdag den 12. april 2012

Vindere af give away

Så er vinderne af min 1 års blogfødselsdag = give away trukket

Først vil jeg sige tak til alle jer, der har deltaget og ikke mindst for alle jeres søde kommentarer :-)
Det er en stor del af min kagedekorationsglæde at have alle jer at dele den med

Der er 37 deltagere i min give away, som deltager med ialt 61 lodder

Vinderne er fundet med Random Integer Generator, som tilfældigt udtrækker et vinderlod mellem 1 og 61

Den første vinder er:

Random Integer Generator
Here are your random numbers:
22
Timestamp: 2012-04-12 06:23:38 UTC

Lod nr. 22 har Lene's kagedesign

Du vinder the hummingbird bakery kagebog og en skøn pakke cupcake forme fra Kalas

Jeg er helt sikker på, at du med din bagelyst nok skal få glæde af gevinsten

Tillykke!
Den anden vinder er:

Random Integer Generator
Here are your random numbers:
14
Timestamp: 2012-04-12 06:24:13 UTC

Lod nr. 14 har Miss Joan

Du vinder en rullepind med påfugl, selvklæbende borter, en pakke cupcake servietter og påfulgle forme fra Kalas

Håber du kan bruge gevinsten i dit køkken

Også et tillykke til dig!





Den tredje vinder er:

Random Integer Generator
Here are your random numbers:
41
Timestamp: 2012-04-12 06:24:43 UTC

Lod nr. 41 har Tina N

Du vinder et sæt med modelleringsredskaber, en kagesmoother og et sæt med blomster cuttere

Håber du kan bruge gevinsten til dine kager

De 3 vindere kan skrive deres navn og adresse i en mail til mig på kagemums@gmail.com. Så vil jeg sørge for, at I får jeres gevinster.................

Svar til nogle af kommentarerne:

Anita: Drømmene er der heldigvis ikke nogen, der kan tage fra os ;-)

Pia Blom: Det bliver helt sikkert spændende og lærerigt at tilbringe timer i selskab med Debbie Brown

Kalla: Mange tak :-) Jeg håber, at du finder en masse, som du kan bruge.....

Gitte: Det lover jeg! Jeg kan slet ikke lade være. Min mand mente, at det bare var en kortvarig dille, jeg havde fået for et års tid siden - men det har jeg da vist modbevist?!

Piskeriset: Et forsinket tillykke til dig og din blog. Det er også rart at have noget tilgode

Lena: Velkommen til. Sjovt at vi så også skulle møde hinanden i denne kageverden ;-)

Mette: Og jeg er så glad for, at der er andre kagedekorationspiger, som støtter op omkring mine projekter. Glæder mig til at møde dig på kurserne

Cupcakemama: Det er herfra, jeg henter min energi :-)

Og så lige en lille ekstra gave



Denne gave er til Kristine, som har bloggen Cookiecrumble
Hun får denne gave, da det er hendes blog, som henviser flest til kagemums

Hun får disse to skønne viskestykker fra Bungalow og en pakke med forme fra Kalas. Der udover er der to søde påskeharer fra Maileg, som er sponsoret af Imerco i Brønderslev

De kommende indlæg vil være om nogle blomster, som jeg har modelleret for nylig samt nogle kager jeg ikke har nået at blogge om endnu

Endnu en gang tusinde tak for jeres deltagelse og et GODT FORÅR til jer alle

onsdag den 11. april 2012

Sidste chance for at deltage i give away

Har du endnu ikke deltaget i min give away kan du liiiige nå det. Vinderne trækkes i aften kl. 21


Du kan vinde




mandag den 9. april 2012

Mæh siger det lille (påske) lam

Jeg kunne altså ikke stå for disse uskyldige påske lam


Miniature marshmallows er købt i Sverige, hvor vi tilbragte noget af påskeferien. Jeg har desværre ikke set dem herhjemme, men man opnår nogenlunde samme resultat ved at klippe de større i stykker

Og det var så den påskeferie. I morgen skal jeg igen på arbejde, men vigtigst af alt: Min ældste søn, Lukas, bliver 10 år i morgen og han er snart højere end sin mor og bruger allerede et større skonummer ;-)

søndag den 8. april 2012

Påske cupcakes

Disse påske cupcakes er fra "easter cake and sweets table" og jeg synes, at de er sjove og søde og hos børnene gik de rent ind :-) Nåååå ja også hos de voksne.....


Her er Hr. Kaninus med henholdsvis den ene og den anden ende oppe over jorden
Hr. Kaninus, gulerod og blomster er modelleret i fondant. Jorden er lavet af små chokoladestykker
Opskriften på cupcakes, som er amerikansk banankage med chokolade, finder du her
Græsset er Italian Merinque ButterCream farvet med grøn pastafarve og sprøjtet på med en M1 tyl


Og de samme cupcakes med forårs blomster lavet i fondant

Opskrift på Italian Merinque ButterCream (IMBC)
120 ml vand
530 ml sukker
10 past æggehvider
680 g usaltet smør
3 tsk vaniljeessens

Vand og sukker bringes i kog. Skulle der danne sig sukkerkrystaller på grydens kant, kan disse fjernes med en pensel med koldt vand. Efter 5 min. kogning piskes æggehviderne. Æggehviderne er stive efter 2 min.'s piskning og sukkersiruppen har kogt samlet 7 minutter. Det er vigtigt, at sukkersirup og æggehviderne er færdige samtidig

Under piskning ved høj hastighed tilsættes sukkersiruppen til æggehviderne. Tilsæt siruppen ved at lade den løbe ned langs skålen. Pisk ved høj hastighed indtil skålen føles kold (min. 10 min)

Dernæst tilsættes smørret. Der piskes, indtil smørcremen samles (den kan godt skille undervejs, pisk da blot videre). Tilsidst tilsættes vaniljeessensen

lørdag den 7. april 2012

Chokolade påskeæg

Chokolade og æg hører unægtelig sammen med påske. Derfor skulle weekendens easter cake and sweets table også have disse herligheder. Jeg fik desværre ikke taget et billede af nogle delte æg, så I kan se indholdet, og nu er det for sent ;-)


Æggene med det grønne krymmel, Jungle, fra Dr. Oetker indeholder skovbær marcipan blandet med ren marcipan fra Odense. Dejlig lette at lave og en dejlig sødmefyldt mundfyld

I midten er æg med ren marcipan fra Odense tilsat en smule hyldeblomst saft. Det gule pynt er tørrede morgenfruer. De var friske og lette i smagen - uhmmmmmm

Til højre er æg med ren marcipan fra Odense med en kerne af nougat og lakridspulver. De brune chokolade striber ovenpå er lavet med smeltet Toffee chokolade fra Renshaw. Nu spiser jeg ikke selv nougat, så disse sprang jeg over, men jeg skulle hilse fra gæsterne og sige, at de var lækre

Forrest er æg med ren marcipan fra Odense primært til børnene. De er pyntet med Jungle krymmel fra Dr. Oetker

Alle æggene er overtrukket med mørk chokolade fra Odense

Hvad er din favorit indenfor chokolade æg?

Husk at deltage i min give away :-)

torsdag den 5. april 2012

Easter cake and sweets table

Jeg har lææænge beundret de amerikanske og engelske blogs med deres cake and sweets table - virkelig en pryd for øjet og garanteret også for ganen

På tirsdag bliver vores førstefødte 10 år - vildt! og inden længe er han vokset mig over hovedet.... Nå men i anledningen af hans kommende fødselsdag inviterede vi hele familien til påske "kage og slik bord"


Bordet bød på fugleburskage, macarons, påske cookies, påske cupcakes, marcipanæg med forskellige smagsvarianter, doughnuts, lemon curd og skumfidus slikkepinde. Nærbilleder og opskrifter kommer inden længe i et andet indlæg


Og se lige disse smukke glaskrukker - er de ikke skønne. Jeg har købt dem hjem fra England til dette formål ;-). Du kan finde dem her

God påske
og husk at deltage i min 1 års blog fødselsdag=give away

søndag den 1. april 2012

1 års blog-fødselsdag=give away

I dag er det præcis 1 år siden jeg oprettede mit første blog indlæg og dette er så indlæg nr 150!

Og hvad er der så sket i løbet af dette blog år?:
185 faste læsere - wauuu og jeg er glad for hver og en. Det er dejligt at læse jeres altid søde kommentarer
Så har jeg arrangeret kursus med Tanja Hansson i efteråret 2011 og endnu et her i maj
Jeg har været på Birmingham Cake Show 2011, en fantastisk oplevelse
Året har budt på møder med en masse andre kage-dekorations-interesserede piger
Scoopet må være at jeg har inviteret Debbie Brown til Danmark i 2013

Jeg vil derfor byde jer alle:

VELKOMMEN TIL 1 ÅRS BLOG-FØDSELSDAG=GIVE AWAY

Du kan vinde:


the hummingbird bakery kagebog på dansk samt en pakke med de smukke cupcake forme fra Kalas


 eller
Cupcakes servietter, selvklæbende borter, rullepind med påfugle prægning og påfugle forme fra Kalas


eller
pakke med modelleringsværktøjer, kage smoother og 4 blomster udstikkere

Reglerne for deltagelse er simple:
1 lod: læg en kommentar + fast læser (også hvis du er det i forvejen)
2 lodder: læg en kommentar + fast læser + link til min "give away" på din blog
3 lodder: læg en kommentar + fast læser + link til min "give away" på din blog + "Kagemums" på din blogroll (også hvis du har det i forvejen)

Skriv i din kommentar hvor mange lodder du deltager med. Hvis du ikke har en blog, kan du sagtens deltage, så skriv blot din mailadresse i din kommentar. Vinderne vil blive trukket onsdag d. 11. april

Jeg håber, at der er rigtig mange, som har lyst til at deltage :-)