tirsdag den 28. juni 2011

Converse sko

Jeg har længe ville lavet en miniature udgave af de populære Converse sko. Jeg har søgt på nettet og fundet en arbejdstegning og kastet mig ud i projektet


Skoene er simpelthen så søde, så I skal da også have fornøjelsen, så jeg har lavet en how-to-do med beskrivelse af arbejdsgangen og taget billeder undervejs



Jeg har brugt en duster, en fondant cutter, en rullepind, pental glue, pensel, en engangsvaskeklud, sugarcraft gun, tip nr 6 fra Wilton (er ikke på billedet), farvepen "Sundae pink" fra kagebutikken og fondant i hvid og pink "Rose" fra Wilton. Fondanten er tilsat tylose


Delene til skoene skæres ud efter mønster


Der laves mønster svarende til syningerne med fondant cutteren
Hullerne til snørebånd laves med en tip


Den hvide snude sættes på først


Den sættes dernæst på sålen langs kanten. Jeg bruger små stumper af en engangsvaskeklud for at holde den oppe


Dernæst sættes hælkappen på


Det hvide bånd forrest sættes på først, dernæst det lange bånd samt stroppen bagerst



Jeg laver snørebånd med min sugarcraft gun.Snørebåndet sættes i (og det kan altså drille, så vær forberedt på, at det kræver flere forsøg)
Husk at mærket med stjernen skal sidde på indersiden



Det færdige resultat set fra siden


og forfra

Så er det bare at lave endnu en - husk at sålen skal vende modsat, så du får en højre og venstre sko :-)


God fornøjelse!

Jeg har skabelonen til at ligge som en fil. Jeg sender den gerne til dig, hvis du er fast læser. Send mig en mail, så sender jeg skabelonen som fil, så du kan printe den ud

søndag den 26. juni 2011

Nu er det sommer-kage

Jeg glæder mig vildt meget til den 6. august. Der skal vores dejlige venner, Henriette og René giftes. Jeg ELSKER bryllupper, den glade stemning, søde mennesker og det er så yndigt......

I lørdags var så dagen, hvor jeg tilbragte en masse sjove timer sammen med Henriette og hendes familie og veninder i anledning af hendes polterabend. Og ingen fest uden kage ;-)

Det blev til denne sommer-polterabend-kage


Den blev spist i solskin ude på terrassen og der var ikke en krumme tilbage

Bunden er en hindbærkage som er pyntet med swirls af White Meringue Frosting, sprøjtet på med tyl M1 fra Wilton og sluttelig pyntet med friske jordbær, brombær og hindbær

Hindbærkage

3 æg
240 g sukker
1 tsk vaniljesukker
150 g hvedemel
300 g frosne eller friske hindbær

Æggene piskes sammen med sukker og vaniljesukker til det skummer og er luftigt. Melet vendes i massen. Jeg har sprayet et tærtefad med "Bake Easy" fra Wilton, men du kan også smørre det med smør. 2/3 af massen kommes i fadet. Hindbærene fordeles udover massen og den resterende 1/3 af massen kommes over hindbærene

Bages ved 200 gr i 30 min

Kagen skal herefter afkøles, inden du kommer frostingen på

White Meringue Frosting

450 g sukker
6 past æggehvider
1 1/2 tsk vaniljeekstrakt

Laves i en metalskål

Pisk alle ingredienserne godt sammen

Fyld en gryde med vand. Når vandet koger, sættes metalskålen oven i gryden (må ikke røre bunden). Der piskes indtil alt sukkeret er smeltet

Stil skålen tilbage i køkkenmaskinen og pisk indtil frostingen danner stive toppe. Det kan godt tage 10-15 min

torsdag den 23. juni 2011

Endnu en studenterhue

Min kollega Birthe skal i morgen fejre, at hendes yngste er blevet hx-søfart student. Birthe er kanon god til at lave kransekage overflødighedshorn, men hun synes, at det skulle være anderledes denne gang. Hun mente, at jeg skulle lave en kage kopi af skoleskibet Danmark, som hendes søn har været ude at sejle med. Men der måtte jeg altså kapitulere..... Birthe gik i tænkeboks og fandt så ud af, at hun gerne ville have en kopi af studenterhue (som er speciel og flot) samt af huen de har på skoleskibet


Den lille kage er fordi fætter Jeppe har gluten allergi, men derfor skal han jo ikke snydes

Her er lidt nærbilleder


Lyse lagkagebunde med hindbærmousse



Lyse lagkagebunde med blåbærmousse

tirsdag den 21. juni 2011

Studenterhue

I dag er min fætter Mads blevet student - tillykke Mads, godt gået!

Min moster og onkel ville overraske ham med en kage og selvfølgelig skulle det være en kopi af Mads' hue


Her til aften har vi så været til hans hyggelige studentergilde med dejlig mad og søde mennesker :-)

Held og lykke med dine kommende jurastudier Mads

Kagen består af lyse lagkagebunde og hindbærmousse. Jeg har sprayet det sorte fondant på huen med Glaze spray i clear fra PME, så den fik den blanke flotte overflade som jo er på huen

mandag den 20. juni 2011

Kursus i sukkerblomster med Tanja Hansson

Sukkerblomst kursus 17/9 og 18/9



Yes så lykkedes det! Tanja Hansson kommer til Danmark.......

Jeg har inviteret Tanja Hansson fra Sverige til Danmark for at hun kan indvie os i hendes fantatiske verden af sukkerblomster
Tanja har deltaget flere gange med imponerende kager ved Scandinavian Cake Show, senest med denne:


Kurset afholdes lørdag d. 17/9 fra kl. 13 til søndag d. 18/9 kl. 14 og der vil være mulighed for at lære at lave 5 forskellige blomster af sværere grad

Der er mulighed for 12 deltagere til en pris á 750 kr. for begge dage incl overnatning i stort lækkert sommerhus og mad - uhørt billigt!

Kurset afholdes i nordjylland (Saltum)

Pladserne vil blive tildelt efter først-til-mølle princippet. Tilmeldingen er først endelig, når pengene for kurset er overført

Er du interesseret, så skriv en mail til kagemums@gmail.com eller skriv din mail i en kommentar til dette indlæg

Glæder mig til et super kursus

Knus
Lone




Du kan mere af Tanja's evner på hendes hjemmeside: http://sugardesign.dinstudio.se/text1_1.html

torsdag den 16. juni 2011

Lemon vanilje cupcakes

Jeg har lavet disse lækre cupcakes i to forbindelser (indtil videre)

Den første var en del af vores påske kagebord


og anden gang i anledning af et personalemøde


Sidstnævnte fik titlen "Fredsduer", men mødet forløb nu stille og roligt. Enkelte mente dog titlen skulle ha' været "flyv ikke højere end vingerne bær" eller "3 hvide duer", men nu manglede der altså en ....

De er nemme at lave og jeg elsker at lave marengen, den smager fantastisk - så gør det jo ikke noget at der er rigeligt ;-)

Opskriften har jeg fundet på Himmelske kager, men I får den også her:

Lemon Vanilje Cupcakes 12 stk.
120 g smør (stuetemp)
135 g sukker
3 æg
Vaniljekorn fra 1 vaniljestang
Revet citronskal fra en økologisk citron
200 g mel
2 tsk bagepulver
60 ml fingervarm mælk

Forvarm ovnen til 175 C

Pisk smør, sukker, æg, vaniljekorn og citronskal godt sammen

Bland mel og bagepulver sammen og sigt halvdelen i. Tilsæt mælken og dernæst den sidste halvdel af melblandingen

Fyld formene 3/4 op og bag i midten af ovnen i 20-25 min

Kagerne skal køle af, inden de toppes med White Meringue Frosting

White Meringue Frosting (der er rigeligt til at prøvesmage - mums)
450 g sukker
6 past æggehvider
1 1/2 tsk vaniljeekstrakt

Laves i en metalskål

Pisk alle ingredienserne godt sammen

Fyld en gryde med vand. Når vandet koger, sættes metaleskålen oven i gryden (må ikke røre bunden). Der piskes indtil alt sukkeret er smeltet

Stil skålen tilbage i køkkenmaskinen og pisk indtil frostingen danner stive toppe. Det kan godt tage 10-15 min

Herefter kan der evt kommes pastafarve i, inden den sprøjtes på kagerne

Velbekomme

onsdag den 15. juni 2011

Trøfler

Intet spild her og slet ikke af kage ;-)

Vi havde masse af kage til David's og Lars' fælles fødselsdag og gæsterne kunne ikke spise det hele!!!! så jeg tog fondanten af chokoladekagen, forklædt som brandbil, og smuldrede den i en skål. I forvejen var chokoladekagen betrukket med 1:1 chokolade ganache, så det var jo bare at stikke fingrene i skålen og gå i gang




Chokoladekageresterne æltes og trilles til små kugler




Kuglerne trilles bagefter i den ønskede pynt. Jeg havde guld, sølv og hjerte krymmel samt kokosmel og in no time - de lækreste chokoladekage trøfler




Trøflerne skal stilles på køl en halv times tid og så skal der guffes. Børnene fik selv lov til at vælge, hvilken de ville have med i kagefrugtposen

Tænk: tidligere ville jeg bare have smidt resterne ud. Nu har jeg fryseren fyldt op med rester ;-)

tirsdag den 14. juni 2011

Alene på en øde ø

Min søde mand, Lars, har også lige haft fødselsdag. Vi har 4 børn og der er højt aktivitetsniveau og støjniveau og en masse at se til, så indimellem kan Lars godt finde på at sige. "bare jeg var alene på en øde ø". Jeg er nu sikker på at efter få timer har han fået nok af sin øde ø og vil tilbage til hverdagen! Jeg kunne nu ikke dy mig for at give ham en øde ø i fødselsdagskage




Kagen er lavet af mandellagkagebunde og toblerone mousse - mums

Opskrift på mandellagkagebunde (alm springform, deles siden i to)

100 g past æggeblommer
65 g sukker
1 tsk bagepulver
100 g hvedemel
50 g mandler, fint blendede
200 g past æggehvider

Æggeblommer og sukker piskes til en tyk æggesnaps. Mel og bagepulver blandes og sigtes ned i æggesnaps og vendes forsigtigt heri. De blendede mandler vendes forsigtigt i massen
Æggehvider piskes stive og vendes ned i massen, stop når dejen er ensartet
Kommes i en rund springform (med bagepapir i bunden). Dejen fordeles med en palet

Bages ved 190 gr i ca 30 min

Opskrift på toblerone mousse


400 g Toblerone
1/2 L piskefløde

Tobleronen hakkes i små stykker og smeltes i en skål i mikroovnen (eller over vandbad) og stilles til side
Fløden piskes
Når tobleronen er afkølet vendes den i fløden og "vola" er den klar til brug

mandag den 13. juni 2011

David og Brandmand Sam

Hip Hip Hurra. Min yngste søn, David, har fødselsdag i dag - han bliver 4 år. David er meget glad for Brandmand Sam og brandbiler, så han var overhovedet ikke i tvivl om, hvordan hans fødselsdagskage skulle se ud: "Brandmand Sam og brandbilen, mor". Sikke en udfordring (især brandhjelmen), men det lykkedes og David har været rigtig glad for kagen (og gæsterne og gaverne)




Brandbilen er bygget op af flere lag chokoladekage, da det er en af de få kager, som David kan li'

torsdag den 9. juni 2011

Heidi's lækre (og sunde) boller

Jeg laver disse boller HVER morgen, jeg elsker at sætte tænderne i dem, de er lækre..... og nemme



Jeg har fået opskriften af min kollega Heidi, deraf navnet

14-16 stk

7 dl. koldt vand
15 g gær
1 spsk salt
2 spsk olivenolie
150 g havregryn
100 g durummel
350 g mel
30 g græskarkerner
70 g solsikkekerner
30 g hørfrø
20 hvide og/eller blå birkes

Græskarkernerne og solsikkekernerne hakkes. Jeg plejer at gøre det med min stavblender
Gæren røres ud i vandet
Det hele blandes sammen med en ske. Dejen skal være klistret, men du skal ikke have fingrene i den

Dejen sættes på køl til næste dag, hvor du former det ønskede antal boller med to skeer. Den resterende del af dejen stilles tilbage i køleskabet, hvor den kan holde sig i op til 5 dage

Bages ved 220 gr i 17-20 min

Velbekomme

lørdag den 4. juni 2011

Det er så yndigt.....

.........at følges ad

Jeg elsker bryllupper og den positive stemning, der unægtelig er forbundet dermed. Derfor sagde jeg selvfølgelig ja til at lave en bryllupskage til Marianne og Jesper, som skal giftes på denne solbeskinnet sommerdag

Der skulle være vand, stenhøfter, en faldskærm og blomsten "plumeria" på kagen og så selvfølgelig initialerne "M" og "J"



Jeg fik den ide at skrive initialerne i sandet på stranden, som er rørsukker


Vandet er lavet af piping gel til sat Sky Blue fra Wilton

Forsat god sommerdag til jer alle